Soldaterne den 9. april 1940 Kay Søren Nielsen Tøjhusmuseet [Wøldike] - 1990 - 64 sider Om Nimbus: forside, bagperm, s. 35, 38 - 40, 42, 47 - 52 DK5: 96.71 ISBN/ISSN: 87-7233-847-4 EMNER: 20 mm Madsen maskinkanon, 4. Bataljon, 6. Regiment, 8 mm Madsen rekylgevær, 9. April 1940, Abild, Bredebro, Bredevad, DISA se Dansk Industri Syndikat , Fodfolkspionerkommandoet, Forsvaret, Haderslev, Hokkerup, hæren, Infanteriet, Lundtoftbjerg, Søgårdlejren, Sølsted, Tønder, Åbenrå, PERSONER: C. G. Batholdy, Kay Søren Nielsen, Bestil i Bibliotek.dk Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre

Soldaterne den 9. april 1940

Danske soldater med Nimbus-motorcykler med rekylgevær M. 1924 venter ved Sønderport i udkanten af Åbenrå den 9. april 1940. Soldaterne havde været i kamp ved Lundtoftbjerg og kom nu i kamp ved Åbenrå. Det lykkedes for dem at slippe væk og komme til Haders1ev, hvor de deltog i de sidste kamphandlinger. FRIHEDSMUSEET

Danske soldater venter ved deres motorcykler med 20 min kanoner, Abenrå den 9. april morgen. Billederne fra Åbenrå og Haderslev er optaget af fotograf Th. Christensen, der boede Bag Møllen i Åbenrå. Han var så at sige i begivenhedernes centrum, og han optog en række billeder af kampene og af danske soldater i stilling umiddelbart før kamp. FRIHEDSMUSEET

Dansk Nimbus-motorcykel med maskingevær M. ]929. Takket være denne motorcykel lykkedes det for de danske enheder at frigøre sig fra kampene og søge nordpå HTK

Dansk 20 mm kanon i skudstilling på motorcykel bag transformatorstation i vejqrenen syd for Åbenrå. Kort efter, at billedet blev optaget, begyndte den beskydningen af fremrykkende tyske kampvogne. FRIHEDSMUSEET

De danske styrker i Jylland og på Fyn Styrkerne i Jylland var om muligt endnu mere spredt end på Sjælland. Da ordren om alarmberedskab blev modtaget den 8. april kl. Ca. 13.00, underrettedes alle garnisonskommandanter syd for Odense og Fredericia om årsagen til alarmeringen.

På egen foranledning havde kommandanterne kort forinden beordret styrkerne i Tønder, Søgård, Haderslev og Sønderborg i alarmberedskab. Divisionen forudså indkaldelse af sikringsstyrken eller mobilisering og beordrede rekognoscering for stillinger til artilleriet, men kl. 19.10 fik man ordre fra Generalkommandoen til at afblæse alarmberedskabet undtagen i Sønderjylland og ved divisionens stab. Resten af styrkerne skulle som på Sjælland være i forhøjet beredskab.

Styrkerne i Jylland var den 9. april fordelt således: I Søgårdlejren samt i Kværs og i Kliplev lå 4. Bataljons rekrut- og beredskabsstyrke. Den bestod af tre cyklistkompagnier med rekylgevær M. 1924 med en del trefødder samt et motorcyklistkompagni med fire 20 mm maskinkanoner og fire rekylgeværer M. 1924 i trefod. Derudover lå også 2. Fodfolkspionerbataljons Afværgekompagni forsynet med ialt seks 20 mm maskinkanoner og fem rekylgeværer i trefod (to delinger å to kanoner og to rekylgeværer i trefod, en deling á to 20 mm kanoner med et rekylgevær i trefod).

I Haderslev lå rekrutstyrken fra 3. Bataljon; i alt et rekylgeværkompagni med syv rekylgeværer og tre rekylgeværer i trefod. Endvidere lå der et tungt kompagni med fire tunge maskingeværer og to morterer, et kanonkompagni med fire 37 mm fodfolkskanoner og fire 20 mm maskinkanoner. Endelig lå der et batteri fra 8. Artilleriafdeling med fire stk. 75 mm kanoner. Af disse enheder var kun 20 mm besætningerne fuldt uddannede.

I Tønder lå Fodfolkspionerkommandoens Befalingsmandsskole. Den rådede over én afværgedeling med to 20 mm maskinkanoner og et rekyl gevær i trefod, to cyklisthold med i alt fire rekylgeværer samt et fodfolkspionerkompagni med en styrke på fire delinger, dvs. seksten rekylgeværer i trefod.

4. Bataljons 1. Kompagni med chefen, kaptajn Bartholdy, i midten. Optaget i Søgårdiejren. Denne lille styrke rykkede den 9. april kl. 04.17 mod syd og spredte sig for at sinke en forstærket tysk divisionsfremtræn gen. Det lykkedes og enheden trak sig kæmpende tilbage til Haderslev. FRIHEDSMUSEET

Ødelagt tysk panservogn i Bredevad. Stillingen var Søgårdlejrens vestligste. Det lykkedes at ødelægge tre tyske panservogne. FRIHEDSMUSEET

Søgårdstyrkens udrykning formede sig derfor som et kapløb mellem de tyske styrker, der kom fra syd, og danskerne, der på motorcykler og cykler hastede mod syd for at besætte stillinger fra Rønshoved ved Flensborg Fjord over Hokkerup, Kværs, Lundtoftebjerg, Vilsbæk, Oksekær, Perbøl, Gaardeby, Kiplev, Bredevad til Korsbro. En reserve på tre delinger holdtes samlet ved Bjergskov.

Den lille styrke blev således yderligere opdelt for at dække alle vejene. Den første danske styrke, der kom i kamp, var en motorcykeldeling fra 4. Bataljons Afværgekompagni. Efter at have været gået i stilling ved Lundtoftebjerg kl. 04.40 dukkede en tysk kolonne frem fra vejen fra Kruså kl. 04.50. Delingen måtte optage kampen alene, da det cyklistkompagni, der skulle beskytte flankerne, ikke nåede frem inden ildåbningen.

Styrken ved Hokkerup, der bestod af en halv cyklistdeling og en halv deling med en 20 mm kanon fra et kanonbatteri fra 4. Bataljon, blev angrebet kl. 05.20. Det lykkedes for denne lille styrke at beskadige tre panservogne og bringe en tysk 37 mm kanon til tavshed, inden den blev omringet og måtte overgive sig.

Det var ikke alle de danske modstandssteder, der kom i kamp. Man kunne naturligvis høre skydningerne fra Lundtoftebjerg og Hokkerup, men de spredte styrker mellem Vilsbæk og Gaardeby samt Kiplev kunne kun høre kampene trække nordpå og se overflyvningerne uden selv at komme i kamp.

Ved Bredevad lykkedes det for en halv motorcyklistdeling og en cyklistdeling kl. 06.30 at stoppe en tysk kolonne, men kl. 07.00 måtte man afbryde kampen. Man forsøgte at frigøre sig, men kl. 07.15 måtte man lade sig afvæbne.

Det er karakteristisk for alle styrkerne fra Søgårdlejren, at de kører ud og på trods af alle odds tager kampen op og bringer de tyske kolonner til standsning. Den vanskelige kunst at frigøre sig under kamp og søge tilbage til nye stillinger kan kun virkelig trænede soldater udføre. Der var ved de danske tilbagetrækninger en klar forskel mellem de fuldt uddannede soldater og de nyindkaldte med kun seks måneders uddannelse. Andet kunne man heller ikke forvente. Alligevel må det fremhæves, at alle kæmpede, og at det f.eks. lykkedes for styrkerne fra Lundtoftebjerg at løsrive sig og tilføje de tyske kolonner endnu et stop syd for Åbenrå for til sidst at slutte sig til styrkerne i Haderslev.

Styrken i Tønder stod over for den 11. Motoriserede Skyttebrigade, der allerede kl. 04.10 overskred grænsen. Man kørte så stærkt, at man nåede Tønder Kaserne og holdt foran kaserneporten, medens Fodfolkspionerkommandoens Befalingsmandsskole og et afværgekompagni gik mod nord gennem en låge i hegnet om kasernen.

Det lykkedes for befalingsmandsskolens elever uden egne tab at stoppe de tyske kolonner i Abild, ved Sølsted og ved Bredebro. Her ophørte kampen kl. 08.00.

Alle styrker syd for Vejle var beordret til at yde modstand og derefter trække sig tilbage til Vejle Å.

I Haderslev lå der en - efter forholdene - anselig styrke, der bl.a. rådede over 8. Artilleriafdelings 1. Batteri samt 2. Regiments Kanonkompagni med 37 mm fodfolkskanoner og 20 mm maskinkanoner. Det var for at forstærke denne styrke, at Søgårdlejrens forsprængte enheder trak mod nord. Haderslev var blevet alarmeret kl. 04.15, og kl. 05.15 var styrkerne klar til forsvar af byen med bl.a. en fremskudt fodfolkskanon ved Hertug Hansgade.

Fodfolkspionerernes afværgekompagni fra Søgårdlejren renser deres motorcykler efter kampene. FRIHEDSMUSEET