Grænsen i 75 år - 1920 - 1995
Institut for grænseregionsforskning & Told- og Skattehistorisk selskab - 1995 - 304 sider
Grænsen og Sønderjylland siden 1920 historisk set. Om Nimbus: s. 82 - 84 (Værnemagtens angreb på Sønderjylland 9. april 1940)

DK5: 96.9 ISBN/ISSN: 87-87796-26-0
EMNER:
20 mm Madsen maskinkanon, 9. April 1940, Forsvaret, hæren, sidevogn, Sønderjylland,

PERSONER:
Th. Christesen,

Bestil i Bibliotek.dk


Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre



Grænsen i 75 år. Få minutter efter drabene i Padborg gik det løs. Grænseområdet oplystes af lyskugler fra tyske signalpistoler som tegn på, at de tyske enheder skulle rykke frem. Toldstederne blev lynhurtigt overrumplet, og langt de fleste gendarmer havde ingen mulighed for at trække sig tilbage nordpå. De blev taget til fange af tyskerne.

De tyske styrker var delt i to hovedangrebsgrupper. En forstærket infanteridivision med udgangspunkt syd og sydøst for Flensborg rykkede over grænsen hovedsageligt ved Kruså. Den stødte frem mod Aabenraa og videre op ad hovedvej 10. En motoriseret skyttebrigade udgjorde den vestlige angrebsgruppe. Den overskred grænsen ved Padborg og Rens for derefter over Løgumkloster. Pibe. Skjern, Herning og Viborg at haste mod Aalborg. der, som nævnt, helst skulle nås samme dag. J Aalborg skumle skyttebrigaden undsætte det faldskærmskompagni og de luftlandeenheder, som var landet her samtidig med at hovedangrebet overgrænsen satte ind.

I alt var der i Jylland stationeret 3.300 uddannede danske soldater, hvoraf kun en del befandt sig i Sønderjylland. I tilfælde af et tysk angreb havde de tropper, som var garnisoneret i nærheden af grænsen, lorholdsordre til at koncentrere et forsvar omkring Sdr. Hostrup syd for Aabenraa. På grund af begivenhedernes fart måttejyske Division dog opgive denne plan og søgte i stedet at samle tropperne omkring Vejleå-stillingen.

Befaling herom udgik kl. 5.30, men som begivenhederne kom til at forme sig, blev planen aldrig udført. Da meldingen om grænseoverskridelsen kom, søgte tropperne på de sønderjyske garnisoner til de stillinger, som i forvejen var udpeget, men efter regeringsordre ikke forberedt. Den danske regering frygtede ganske enkelt, at en forberedelse skulle blive udlagt af tyskerne som en uvenlig og provokatorisk handling, og således kunne bruges som et påskud til at angribe Danmark. De fåtallige danske soldater blev involveret i kortvarige træfninger i tidsrummet mellem kl. 4.40 og 8.00. Billedet var både i Tønder, Gårdeby, Lundtoftbjerg, Hokkerup, Kværs, Bjergskov, Sdr. Hostrup, Aabenraa, Bredevad, Løgumkloster, Bredebro og Haderslev en underlegen dansk styrke, hvis materiel typisk bestod af Nimbus-motor-cykler, hvorpå der var monteret Madsen-kanoner og rekylgeværer. Overfor den sværere del af den tyske panser, var disse våben ikke særlig virkningsfulde. Det kom bl.a. til udtryk under træfningen ved Lundtoftbjerg. Et dansk skud med 20 mm-kanonen mod en tysk tank prellede af uden virkning, hvorpå skytten på bredt jysk kundgjorde, at "... det ikke er det rene pap de kører med". I flere tilfælde lykkedes det dog at ødelægge og beskadige de lettere tyske kampvogne.

Ikke mindst under indtryk af tyske trusler om at bombe København fra luften besluttede den danske konge og regering under protest at bøje sig for det ultimatum, som den tyske gesandt kl. 4.20 havde overrakt den danske udenrigsminister. Kl. var da Ca. 6.00. Når kampene i Sønderjylland, som kostede T 3 faldne, fortsatte helt til kl. 8.00, skyldtes det kommunikationsvanskeligheder.

Meget er blevet sagt og skrevet om den danske negerings håndtering af situationen den 9. april og tiden forud for denne skelsættende dato. Beskyldninger om forræderi, defaitisme, dårskab og efterladenhed er hyppigt blevet luftet. Det vil føre for vidt at diskutere spørgsmålet nærmere her, blot skal peges på, at det tyske angreb uden nogen tvivl kom som en overraskelse for den danske regering. Det gjorde det også for omverdenen. At så Danmark var slet forberedt på at forsvare sig, er en anden sag. Det skyldtes grundlæggende den danske forsvars- og sikkerhedspolitik, som var pacifistisk neutralitetssøgende og tillige båret af en realpolitisk frygt for at træde den stærke nabo i syd over tæerne.'

20 mm Madsenkanon monteret på Nimbus motorcykel. Kanonen kunne ikke stille meget op mod de tungere tyske panservogne. Foto: Th. Christesen Aabenraa i Historiske Samlinger Aabenraa.