 Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre |
Arne Stevns: Vor Hær Bd. 2
Forsvarsplanen for Sønderjylland gik ud paa, at Styrkerne paa Søgaard og i Tønder sammen med Grænsegendarmeriet skulde holde igen nær Grænsen i rekognoscerede, men uforberedte Stillinger, medens Styrkerne fra Sønderborg og Haderslev hurtigt blev sammendraget til Terrainet Syd for Aabenraa, hvor den egentlige Standsningskamp skulde finde Sted.
Her
skulde Oberst H. E. Christensen, Chef for Befalingsmandsskolerne i Sønderborg
tage Kommando over samtlige Enheder. men, Planen kom ikke til Udførelse. Begivenhederne
udviklede sig saa hastigt, at hverken Styrkerne i Haderslev eller Sønderborg
kom uden for de paagældende Byer, de sidste ej heller i Kamp. I Styrken paa
Søgaard alarmeredes den 9. April Kl. 4 og kørte 20 Minutter senere mod Syd
til de rekognoscerede Stillinger, der dannede en Afværgelinie paa. omved 35
km fra Rønshoved over og-Hokkerup, Lundtoftbjerg, Vilsbæk, Oksekær, Perbøl,
Gaardeby og Bredevad til Korskro.
Det maatte blive en haabløs tynd Besættelse med 3,5 km Afværgefront for hver 20 mm Kanon. Tilmed naaede flere cyklistgrupper ikke rettidigt frem og Styrken til Korskro naaede overhovedet ikke sin Stilling, inden den blev angrebet fra to Sider ved Rabsted. Skønt vore smaa Grupper laa uden Dækning - man maatte ikke lave Markskade ved at grave paa aaben Mark - og overalt var nemt udpegede Maal for den overvældende meget stærkere Modstander, der angreb baade fra Luften og Jorden koncentrisk, dækket bag Flyvemaskiners, Kampvognes og Automobilers Panser, kæmpede de alle Vegne tappert og tilføjede Fjenden relativt betydelige Tab, inden de blev tvunget til Overgivelse. De viste samme rolige og uanfægtede Mod som deres Fædre i 1864 under haabløse Situationer som 8. Brigades Angreb paa Dybbøl og Kampen ved Lundby.
Tabene var smaa. Det skyldtes navnlig, at de angribende, tyske Styrker overalt undgik unødig Blodsudgydelse og tog sig godt af vore saarede. Ved Hokkerup faldt Sergent C. H. Vous og menig 584 Jørgensen. En Løjtnant og 2 menige saaredes. Ved Lundtoftbjerg faldt menig 72 C. G. Jørgensen, i menig saaredes. Ved Bredevad faldt 2 menige, 724 Søgaard og 731 P. J. Andersen; 1 Sergent, 1i Underkorporal og 3 menige saaredes. Under den følgende Tilbagegang og den tyske Styrkes hurtige Fremtrængen blev en Cyklistdeling paa Vej til Sdr. Hostrup beskudt af lavt. gaaende Flyvere. Herved dræbtes menig 410 F. P. K. Nielsen, og 2 menige saaredes. Batailionsreserven kom i Kamp ved Bjergskov. Her faldt menig 327 B. C. Poulsen, 3 menige saaredes.
Under
Tilbagegangen kom det til en kort Ildkamp i Aabenraas sydkant; men Styrkerne,
som ikke var blevet Krigsfanger, naaede uden yderligere Tab til Haderslev.
I Tønder blev Kasernen alarmeret ved Fire-tiden. Samtidig med at tyske Styrker
overraskende trængte. Ind på den en Snes Minutter senere, trak de danske Soldater,
skjult af Mørket, bort ad en Bagvej og rykkede mod Nord. Beredskabsstyrken
gik i nordøstlig Retning til Draved Skov og kom ikke i Kamp. Befalingsmandseleverne,
som var beordret til Bredebro, kom undervejs i Kamp ved Abild og senere Sølsted.
Træfningerne medførte ingen Tab paa vor Side. I Haderslev, der var sikret
med svage Vejspærringer mod Syd, kom det til Kamp ved Ottetiden, da en fremskudt
Fodfolkskanon og 2 20 mm Kanoner aabnede Ilden mod den tyske Kolonne. Feltartilleriet
kom paa Grund af Observationsvanskeligheder ikke til Skud.
Samtidig indløb Regeringens Ordre til ikke at gøre Modstand; men medens Garnisonskommandanten forhandlede herom med den tyske Divisionsgerera, brød Panserkolonnens forreste Dele gennem Spærringerne og kørte mod Kasernen. Der blev blev kæmpet godt, som overalt, men navnlig viste Mandskabet ved en fremskudt 37 mm Kanon
under Kommando af Kornet F.. Vesterby et fremrqagende Mod.
Vor Hær i Krig og Fred - Bind 2