Kanon: Kanon gør oprør mod dansk designmyte Nils Thorsen Politiken - 2006-01-28 - 2. sektion, side 3 De valgte værker inden for design og kunsthåndværk i Kulturministeriets kanon kritiseres for at mangle historisk vægt. Hvor er Nimbus motorcyklen og Wegners Y-stol. Nimbus motorcyklen er god nok. Nilfisk støvsugeren ligeså. Og begge dele var under overvejelse i udvalget for design og kunsthåndværk under Kulturministeriets kanonudvalg, før de sammensatte deres liste i den store kulturelle kanon. De fik bare ikke plads på den. »Det er da kerneting i dansk design. Vi har bare valgt noget andet«, siger formanden for udvalget, arkitekt og lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup. EMNER: design, PERSONER: Nils Thorsen, Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre

De valgte værker inden for design og kunsthåndværk i Kulturministeriets kanon kritiseres for at mangle historisk vægt. Hvor er Nimbus motorcyklen og Wegners Y-stol, har Designrådets formand spurgt. Men de dristige valg er et oprør mod gamle myter om, hvad dansk design er, siger designudvalgets formand.
Nimbus motorcyklen er god nok. Nilfisk støvsugeren ligeså. Og begge dele var under overvejelse i udvalget for design og kunsthåndværk under Kulturministeriets kanonudvalg, før de sammensatte deres liste i den store kulturelle kanon. De fik bare ikke plads på den. »Det er da kerneting i dansk design. Vi har bare valgt noget andet«, siger formanden for udvalget, arkitekt og lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup.
Designrådet har lavet sin egen alternative kanon, som ifølge formanden for rådet, Christian Bjørn, lægger større vægt på den historiske sammenhæng. Ud over de to nævnte designperler tæller den alternative kanon bl.a. Hans J. Wegners Y-stol og Georg Jensens bæltespænde i sølv med opaler fra 1903.
Men formanden for kanonudvalget Merete Ahnfeldt-Mollerup er også medlem af Designrådet og var selv med til det møde, hvor den alternative kanon blev til. »Og det var altså bare noget med at drikke et glas rødvin og så komme med nogle skud fra hoften«, siger hun. »Jeg kender godt den historie om dansk design, som Designrådet gerne vil fortælle, for jeg er opdraget med den. Men vi har kigget på alt det danske design, der er på museer og hjemme hos folk, og er altså nået til en anden«.
Hvordan lyder deres historie om dansk design? »At Danmark er verdensmestre i design, fordi vi har god synergi mellem industrien og danske designere. Det er i virkeligheden en salgstale til industrien om, at de skal bruge designere, fordi de så får merværdi«.
Hvordan lyder jeres historie om dansk design? »At gode designere er drivende i innovation og i fornyelse. Uenigheden går på, om man skal tage et produkt, som allerede eksisterer, og style det, eller om man som designer skal være med i en proces, som gør, at vi finder på nogle nye produkter«. Det har bl.a. vakt forundring, at der i kanonen figurerer et facadesystem i glasfiber, som endnu ikke er sat i produktion. »Vi ville vise, at der igennem tiden har været en teknologibåren innovation og en interesse for fornyelse i dansk design, og vi har ledt efter et samtidigt produkt med de kvaliteter«, siger Merete Ahnfeldt-Mollerup.
»Vi har lavet vores kanon efter samme metode, som hvis vi skulle lave et stel eller en møbelserie. Og inden for kunsthåndværk og design er det meget vigtigt, at man altid er midt i en proces. At man aldrig er færdig med noget. Derfor var det også vigtigt, at vi endte med noget, der ikke var færdigt«. Ros i egne rækker Facadesystemet er fremstillet af firmaet Fiberline Composites, som et af udvalgets medlemmer, designeren Astrid Krogh, har arbejdet for. Et andet medlem har arbejdet for Den Kongelige Porcelænsfabrik, som har fået Flora Danica-stellet kanoniseret, og et tredje for Louis Poulsen, der har fremstillet den kanoniserede PH-lampe. »Det er mit valg som formand at sige, at jeg vil have de vigtigste designere med i mit udvalg, og så kan man ikke undgå at kanonisere design fra nogle af de virksomheder, medlemmerne har arbejdet for«, siger Merete Ahnfeldt-Mollerup. »Ellers kunne vi ikke have haft noget med fra nutiden«.