Civilingeniør hos F & N i 1930-erne - Interview med Jens Alfred Christensen fra Gentofte
Allan Kløve Nyborg
www.nimbus.dk - -
Om ingeniøren, der fra 1932 til 1938 var med til udvikle Model C. Kan ses på DNT'S hjemmeside. Tidligere bragt i Nimbus Tidende


EMNER:
biografi, Bofors, Dansk Industri Syndikat, Fisker & Nielsen, Model 1934, Nimbusfabrikken, Nimbusproduktion, www,

PERSONER:
Jens Alfred Christensen, Anders Fisker, P. A. Fisker, Allan Kløve Nyborg, H. C. Pedersen, Ewald O. E. Wind,



Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre


Civilingeniør hos F&N i 1930-erne


Interview med Civilingeniør Jens Alfred Christensen fra Gentofte,
- en af ingeniørerne bag Model C.


Vi fortsætter serien om gamle medarbejdere som var hos Fisker & Nielsen, dengang Nimbussen stadig blev fremstillet.
Vi besøger denne gang Jens Alfred Christensen, som var med til opbygningen af produktionsapparatet til frems tilling af Model C.
Han er idag 95 år, men stadigvæk vital og kvik. Hukommelsen virker ikke til at fejle noget, selv om JAC selv siger, at der af og til er enkelte ting han skal bruge tid på at komme i tanker om. JAC beretter om tiden fra 1932 til 1938 hos F&N på Peter Bangsvej, Frederiksberg.

Forhistorien
Den 18. Juli 2000 mødte jeg, efter aftale, op hos Jens Alfred Christensen på hans bopæl på Søgårdsvej i Gentofte. Før mødet havde jeg en snak i telefonen med JAC; den udspandt sig nogenlunde således: - »Goddag, det er Allan Nyborg fra Danmarks Nimbus touring«.
- »Hvem siger De? Var det Nyborg Kristensen De sagde?«
- »Nej, det var det nu ikke, selvom jeg faktisk har heddet Nyborg Kristensen en gang«.
- »De er måske i familie med min gamle studiekammerat NK fra Læreanstalten?«
- »Nej, det er jeg ret sikker på at jeg ikke er, men det er et morsomt tilfælde, for jeg plejede at sige, at Nyborg var der flere der hed, men ikke Nyborg Kristensen, til dato troede jeg at være alene om det. »
- »Nå, men hvad kan jeg gøre for Dem, og hvordan kender De mit navn?«
- »Under Danmarksturen i 1994, som blev arrangeret for at fejre Nimbus Humlebiens fremkomst i 1934, fik jeg tilfældigt at vide, at en Ingeniør Jens Alfred Christensen havde været med under fabrikens opbygning fra 1932 og indtil 1938. Min kilde oplyste, at denne ingeniør stadigvæk var i fuld vigør, og oven i købet skulle deltage i en film, som F&N ville optage om MC produktionen. Oplysningen noterede jeg ned på bagsiden af et af mine visitkort. Det har ligget arkiveret lige indtil nu, hvor jeg er igang med en artikelserie om tidligere medarbejdere på Nimbus fabriken. Jeg har fået at vide, at De var med til at opbygge Nimbus motorcykelfabriken på Peter Bangsvej.«
- »Det er rigtigt nok!«
- »Det er for at sankke om det, at jeg gerne ville besøge Dem.«
- »Det er i orden, hvornår skal det være?«
Vi aftalte herefter mødet.

JA Christensen

Kort om Jens Alfred Christensen
JAC blev født i 1905 på Overdrevsgården ved Vollerslev Mark på Syd Sjælland. Han voksede ganske vist op ved landbruget, men det var mekanikken som interesserede ham. Som han siger: »...far og jeg holdt en gammel selvbinder kørende i 30 år, men da min broder overtog gården, så holdt den kun i 2 år mere!«
Han tog ikke studentereksamen, men præliminæreksamen fra Rønde gymnasium i 1923. Da han ville være Civilingeniør skulle han, da han ikke var student, bestå en adgangsprøve. I efteråret 1924 blev han optaget på Polyteknisk Læreanstalt, og i Januar 1930 bestod han afgangseksamen som Civilingeniør indenfor Maskinretningen. Hans eksamensprojekt bestod i at konstruere en bilmotor ud fra et givet antal hestekræfter. Han lavede en 6-cylindret motor som havde max. omdrejninger på 4000 omdr.p.min, - det blev dengang anset for en hurtigtløbende motor.
Efter at han havde aftjent sin værnepligt, og efter en afstikker til afdelingen for gaslys under københavns Belysningsvæsen, så fik han i 1932 job hos Fisker & Nielsen. Han havde løbet F&N på dørene i et godt stykke tid, og de havde ikke afvist ham, men han havde fået den besked, at han måtte vente lidt før han kunne komme til. Endelig i November 1932 blev han ansat hos Fisker & Nielsen.

Starten
”Da jeg blev ansat, var jeg den første civilingeniør, - bortset fra Anders Fisker naturligvis. Vi var, på det tidspunkt, en 7 – 8 mand på tegnestuen. Model C var jo i principet konstrueret allerede da, og det drejede sig nu om, at lave arbejdsgange og operationsskemaer til de maskiner og værktøjer som skulle bruges i produktionen. Driftsingeniør Wind havde i forvejen rejst rundt i Europa og i England for at købe værktøjsmaskiner. Det var P.A. Fiskers idé, at man skulle lave så meget som muligt selv, endog ventiler blev lavet på automatbænke. Krumtappene fik vi jo sænksmedet hos BOFORS i Sverige, men slibning af søler, hovedlejetilpasning og hærdning foretog vi selv.
Da vi stadigvæk havde gevind værktøjerne til ”Kakkelovnsrøret” stående, ønskede PA, at vi skulle bruge disse specielle gevind. Men her protesterede Wind: den ny model skulle have standard gevind, -og sådan blev det!”
Der var ca. 25 værktøjsmagere til at lave værktøjer til selve produktionen i maskinhallerne. Da JAC blev ansat var, som nævnt tidligere, næsten alle konstruktionstegninger færdige. Der blev lavet 3 prototyper af den ny NIMBUS; -først 2 og til sidst den endelige. De blev alle 3 lavet i værktøjsafdelingen. Der var endnu ikke opstillet nogen værktøjsmaskiner, så alle prototyperne blev fremstillet i hånden. JAC mener, at det mest var Anders Fisker, som fremstillede disse prototyper.

Den ny fabrik
For at kunne rumme produktionen af den ny motorcykel på ét sted, byggede man en hel ny fabrik, dvs at man på F&N’s areal på Peter Bangsvej opførte en ny fabriksbygning. Man byggede i første omgang i 2 etager, men man var så forudseende, at konstruktionen blev forberedt til at kunne bære endnu 2 etager ovenpå. Det viste sig inden længe, at det var en fornuftig disposition, for den ny NIMBUS blev en succes fra starten, og allerede 2 år senere byggede man ovenpå.
”Jeg husker, at fabriksbygningen kostede 1 million kr., og P.A. Fisker betalte kontant da byggeriet var færdigt. Det kostede yderligere 2 millioner kr. at udstyre fabriken med maskiner og installationer til El, gas, olie, trykluft og meget andet. Vi var færdige med værktøjs-fremstillingen, da den ny fabrik stod klar.
Jeg stod på tegnestue sammen med Anders Fisker. Der var 2 tegnestuer, én som tog sig af værktøjsfremstillingen og én som tog sig af produktionen. Anders Fisker og jeg stod på den sidstnævnte, men det skete tit at man ”lappede” ind over hinandens felter.


Fisker

Motorcykel-entusiasten
AF var et rart menneske. Ligefrem og uden spor af ”fars søn” mentalitet. Han blev, så vidt som jeg kunne se, heller ikke favoriseret på grund af sit navn. Men det var jo alligevel PA og hans søn som sammen havde skabt projektet, og der var i starten mange konstruktionsændringer, især på de 250 første maskiner. Så selvom vi snakkede en del henover tegnebordene, så var det altid Anders som lavede tingen færdig. Anders var begejstret for motorcykler, og kørte hver dag på sin NIMBUS, og jeg husker også, at han hvert år kørte til Saxtorp i Sverige, for at overvære landevejsløbene dér.Anders Fisker mærkede tidligt til den sygdom, som plagede ham resten af livet. Allerede som 25-årig fik han en masse piller. Han fik det råd af lægen, at det var godt at spise gærpiller, og det fik ham til at bemærke, at det nok ikke var livsfarligt. Men den 13/11-1964 døde han, 55 år gammel, fuldstændigt lammet. Jeg har, efter at jeg forlod Fisker & Nielsen, mange gange truffet Anders Fisker i Ingeniørforeningen. Da sygdommen tog til var det først med stokke og siden i rullestol. ”

JAC beretter, at han husker F&N som en god arbejdsplads. Da hele arbejdsgangen var så vel tilrettelagt, havde de f.eks. aldrig overarbejde. Alt gik glidende, som en velsmurt maskine, og oven i købet gav man de ansatte 1 uges ferie med løn. På den tid var det absolut ikke almindeligt, at virksomhederne gav ferie, og da slet ikke betalt ferie. Desuden forlangte F&N, at funktionærerne skulle deltage i en pensionsordning. Funktionærerne betalte 5% af lønnen, og firmaet lagde 5% oveni. Der er i dag stadigvæk folk som modtager pension fra den ordning, og som nu er glade for at de dengang var tvungne til det.
Fisker & Nielsens 25 års jubilæum havde fundet sted året før JAC blev ansat.
Alle ansatte var inviteret med til fest i Idrættens Hus. Der var også årllige skovture, én for arbejderne og én for funktionærerne. Det var fra starten ikke meningen at det skulle være delt, men arbejderne ønskede at holde deres egen skovtur, og sådan blev det.
”P.A.Fisker var jo adm. direktør, og det var ham som tog de endelige beslutninger, men det skete først efter at sagen var talt igennem med cheferne lige under ham. Prokurist H.C. Pedersen tog sig af kontoret og administrationen. Driftsingeniør E. Wind styrede produktionen, og lavede lønaftaler med arbejderne. Salgschefen husker jeg ikke navnet på, men indkøbschefen hed P. Bøg Jeppesen og han var kendt viden om for at have et øje for en god handel.
Som nævnt tidligere, så lavede vi så meget som muligt selv, og vi havde bl.a. selv hærderi.I den forbindelse assisterede jeg driftsingeniør Wind, og bl.a. var vi sammen ude at besøge Riffelsyndikatet for at få idéer til indretningen. Vi havde også medbragt vores hærdemester og kemiingeniøren. Det var begge meget kyndige folk, og vi fik altid de bedste materialer hjem til produktionen.”

Farvel til fabriken i 1938
JAC forlod fabriken i 1938. Egentlig var han ked af at rejse, for han var glad for at være der, men han havde stiftet familie og købt hus (det samme hus han bebor i dag, 62 år senere), og han kunne få 30% mere i løn et andet sted.
Da JAC rejste, var der på de 2 tegnestuer ca. 14 mand ansat, og heraf var de 4 nu civilingeniører. Han siger selv, at det ikke var mange produktionstegninger han fik lavet til NIMBUS, og dem han lavede var mest rettelser til eksisterende tegninger. Det var procesdiagrammer, værktøjer og arbejdsgange han havde mest med at gøre, og det var også inden for disse områder at JAC’s senere karriere kom til at udspille sig.
I 1994, 56 år senere, faldt JAC’s vej forbi Peter Bangsvej, og han gik en tur indenfor. Han var vist kommet til at gå videre end besøgende forventes at gå, og han blev standset af firmaets daværende tekniske direktør, Fog-Reerslev, som spurgte hvem han var, og hvad han lavede. ”Det fortalte jeg ham så, og vi fik en snak om gamle dage. Dagen efter blev jeg ringet op af Fog-Reerslev, og han spurgte, om jeg ville være med til at medvirke i en film om Fisker & Nielsen. Det sagde jeg ja til, og deltog også i optagelserne, men jeg har endnu ikke set resultatet.
Fog Reerslev oplyste også, at man ville sælge bygningerne på Peter Bangsvej, og flytte ud til NKT’s bygningskompleks. Jeg sagde til ham: Er det nu også klogt?”

Kort om de følgende 62 år
Efter at have forladt F&N, blev han ansat i en virksomhed, som fremstillede lysekroner. Her var han kun i 1 års tid. I 1939 kom han til fabriken TITAN, som bl.a. lavede elektromotorer og elevatorer. TITAN blev siden slået sammen med Thomas B. Thriges fabriker, og fusionen fik navnet THRIGE-TITAN, som det hedder i dag. Under krigen havde TITAN det ikke nemt, for da elektromotorer kunne bruges af tyskerne, så blev den et sabotagemål. BOPA saboterede fabriken 2 gange. Første gang i Oktober 1943 og anden gang i April 1945.
I 1945 blev han ansat som rationaliserings ekspert i et firma, som beskæftigede sig med at forbedre arbejdsgangene i næsten alle typer af produktion.
I 1953 kom han til Orlogsværftet på Holmen som værftsinspektør, en stilling som i dag nok ville blive betegnet QA-chef. Her blev han til han blev pensioneret i 1973, hvilket faldt sammen med værftets lukning.
JAC s kone er død for 6 år siden i en høj alder. De fik 4 børn, hvoraf flere blev civilingeniører ligesom faderen.

Kærligheden til Citroën biler
Huset i Bagsværd er udstyret med et større værksted. Der er svejseapparater, ilt og gas flasker og et væld af håndværktøjer, mv. Det er dog ikke reparation af NIMBUS, som Jens Alfred Christensen beskæftiger sig med. Næ, han er gået over til de 4-hjulede, og har kastet sin kærlighed på Citroën biler. Det er en
tradition som blev begyndt i 1949, da JAC købte en Citroën C11 fra 1939. Siden faldt han for de modeller som kaldes ID. Hans nuværende Citroën er en ret speciel bil, idet det er en model DS 23 IE fra 1969. Kun en håndfuld af disse biler blev importeret til Danmark. Det er den type, som General De Gaulle
lod sig transportere i. »Hvorfor skulle det så være en ID? Jo, jeg havde set den på et billede i et motorblad, og bladet skrev, at den kørte uden om de andre med 150 kmt, -og så så den jo fandens flot ud. Så nu hed det altså ID for fremtiden, eller som nu DS.«
DS23-eren i garagen er netop blevet synet. JAC købte den som vrag. Den havde rullet en tur rundt i jugoslavien, og var blevet
meget, meget lav! Da JAC købte den, var den egentligt totalskadet, men han byggede den op igen. Der er andre genopbygnings projekter på stabelen. 3 stk ID19-ere som det er tanken skal blive til 1 bil.
Men han skal lige have skiftet et enkelt hydraulikrør på sin DS23, -det var blevet utæt efter at han var kommet hjem fra synshallen, men et nyt rør ligger allerede parat.

Moderne Biler
Da samtalen faldt på biler, så kom det hurtigt frem, at JAC ikke bryder sig om nye bilers design. De er grimme, fordi de meget ofte er forsynet med ”høje” bagender, hvilket efter hans mening er unaturligt.
Moderne biler er lavet af færre dele, og alle disse har meget begrænset holbarhed. Så vidt som JAC kan se,
så er det heller ikke fabrikanternes ønske, at andre end autoriserede værksteder laver service og reparationer
på bilerne i dag.
Desuden beklager han også meget, at man er gået fra

Citroëns olie/ luftaffjedring, som han ikke mener er blevet overgået af andre systemer.

Konklusion
Der er ikke nogen tvivl om, at jens Alfred Christensen aldrig kommer til at kede sige. Familien, som består af børn, og et stort antal børnebørn og oldebørn,
forstår ikke altid, at han ikke har tid til andet, end at gå på sit værksted. Faktisk undrer han sig også selv over, at han tidligere også havde tid til at gå på arbejde.
Pludseligt slår det mig: Det er en mand på 95 år du sidder og taler med, mon du selv har lyst og fysik til at gå på dit værksted om 45 år?
Og så tænker jeg endnu e ngang på Hans Ellehammer, Johannes Ersgård og flere andre, som jeg har interviewet. De er alle omkring 90 år gamle, men kendetegnende for dem alle er, at når man har snakket sammen i 5-10 minutter, så spekulerer man ikke mere på alder.
JAC skal have en operation for grå stær, men ud over det, så er han ved det bedste helbred. Som han sagde til mig: ”Jeg har tænkt mig at blive 100 år gammel, nu må vi jo se om det går!”

(enkelte facts og data er hentet fra Dansk Citroën-ID/DS klubs medlemsblad ”Hydraultanken”, med tilladelse fra Søren Rønsov).