 Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre |
Jens NielsenBragt første gang i Nimbus Tiden Juni 2001 Mesterkører i speedway på NIMBUS. En dag, medens jeg sad og skrev på noget Nimbus Tidende, råbte min kone nede fra stuen, at der var noget om Nimbus i fjernsynet. Det kunne jeg ikke rigtigt forstå, for jeg havde ikke set noget annonceret og det var sent på aftenen. Det var dog heldigt at fruen havde åndsnærværelse nok til at starte videomaskinen, for da jeg nåede ned, hvor TV-apparatet står, så var det næsten forbi. Det var et program der hedder ”Motormænd«, og indslaget varede kun ialt ca. 10 minutter.
Hvad drejede det sig om? Ved afspilningen af båndet så jeg, at det drejede sig om et program produceret af DR’s nyhedsredaktion. Motormanden er Jens Nielsen fra Svejbæk i nærheden af Silkeborg. Dengang der stod gny om navnet, var adressen Silkeborg. Hele indslaget varede ialt ca. 10 minutter, og kun de første 2-3 minutter handlede om Nimbus, men dét som blev sagt, var nok til at vække min interesse. JN sagde i progra mmet, at nogle nok ville hævde, at man ikke kunne køre ”ræs” med en Nimbus, men det kunne man altså godt, og det fremgik da også med al mulig tydelighed fra hans scrapbøger. På skærmen fik vi lige en lille appetitvækker med masser af billeder og avisudklip med Jens Nielsen og Nimbus i forskellige løbssituationer. Der var herefter ikke tvivl i mit sind: den mand måtte jeg møde! Der var imidlertid et problem som bestod i, at JN har hemmeligt telefonnummer, derfor kunne jeg heller ikke finde ham ved hjælp af ”De Gule Sider”, -selv efter at jeg havde fået fat i nummeret, så ville maskinen ikke vise adressen. Altså tilbage til videooptagelsen for at se om der var nogle navne anført, som jeg kunne bruge. Carsten Fischer stod som redaktionsansvarlig, og jeg ringede derfor op til DR i København. Efter at have talt med en halv snes forskellige mennesker, endte jeg hos nyhedsredationen, hvor man straks kunne fortælle mig, at CF var placeret på DR’s kontor i Århus. Efter at have forklaret lidt om DNT, Nimbus Tidende og mig selv, så var Carsten Fischer så venlig at oplyse mig både telefonnummer og adresse. CF mente nok, at med den baggrund jeg havde, så ville Jens Nielsen nok acceptere, at jeg fik nummeret udleveret. En aftale bliver truffet. Nu var det om at smede medens jernet var varmt, så jeg ringede med det samme og fik JN i røret. Jeg forklarede hvordan jeg havde fundet frem til ham, og spurgte om det ville passe ham at få besøg af en medarbejder fra Nimbus Tidende. Joh, det var da i orden, og den 20. April rullede jeg derop, -i bil med skam at melde. En mistanke, som jeg havde fået fra TV-programmet, viste sig at holde stik: Det er ikke noget almindeligt hus som JN bor i. Det er et meget stort arkitekttegnet hus, med en indendørs swimmingpool som næsten har olympiske mål. Selve huset ligger på en meget dejlig grund, med udsigt til og adgang til Borre sø. Det var JN som lukkede op. Han var alene hjemme sammen med en lille ny langhåret gravhund på bare ca. 8 uger. Den var kommet ind som erstatning for den gamle, som er gået til de evige hundemarker. Den lille krævede sin opmærksomhed, men vi fik os da anbragt ved et bord, og kom til sagen. Hvem er Jens Nielsen? JN (født 29/3-1918) er 83 år gammel, og har et langt liv indenfor motorsporten bag sig. Han er født i Blåhøj på Vestkysten, hvor hans far var købmand. Da JN var 3 år flyttede forældrene til Herborg i nærheden af Skjern. JN blev udlært som kommis i faderens forretning, hvorefter han i 1941 købte egen forretning i Herning. I 1944 sælger han forretningen i Herning og køber en anden i Silkeborg. Han var købmand indtil 1946, da han startede med at leje motorcykler og senere biler ud. Han begyndte med 5 Nimbusser og fik senere op til 25 biler ved siden af. Udlejningsforretningen stoppede han med i 1963, da han blev VOLVO forhandler i Silkeborg. Motorcykle begyndte han med allerede før 2. Verdenskrig. Den første motorcykel, han kørte på egen hånd, var faderens BSA. Det var i en alder af 12 år, og faderen havde sagt, at han godt måtte tage sig en tur, hvis han selv kunne starte den. Det skete i 1930, og JN kørte på motorcyklen hele dagen. Faderens første motorcykle var i øvrigt en British Excelsior fra 1917. Motorcyklen er foreviget på et lille maleri, baseret på en forstørrelse af et fotografi. Her ses faderen ved styret, med moderen siddende på bagsædet. Som JN sagde, så kunne der ikke have været meget fut i den med kun ca. 200 cc, -hans mor vejede godt til. Selv om Jens Nielsen startede med motorcykler, så varede det altså kun til et tidspunkt sidst i 1950-erne, hvor han begyndte at gå over til biler. I en periode har han vist både kørt løb med bil og MC. Volvo-forhandlingen opgav han i 1981, hvor den overgik til hans søn, som beholdt forretningen indtil 1993. Jens Nielsen har været pensionist siden 1981, men tiden har nu ikke været svær at få til at gå alligevel. Han spiller meget golf, og der har også været tid til at deltage i 7 Monte-Carlo Løb. Han har, foruden sønnen, og så en datter. Løbskarrieren. JN begyndte sin karriere indenfor motorsporten ved, på en New Imperial 350 cc, at tage en 1. plads i et trialløb i Herning 7/4-1940. Som de fleste nok kan regne ud, så ligger den dato så tæt på en anden og mere kendt dato, at JN, af ret naturlige årsager, ikke kom til at køre flere løb før i 1946. Men da havde han til gengæld også skiftet til NIMBUS. Den 24/3-46 vandt han et Dagløb i Herning. Imellem 1946 og 1953 deltog han i 51 løb, heraf blev de 35 kørt på Nimbus. Imellem de mange løb, de fleste med topplacering, blev det også til et Danmarksmesterskab i Bakkeløb 2/10-1949. Han vandt med en solo NIMBUS. Jens Nielsen har meget nøje holdt rede på sin deltagelse i løb, idet der er en maskinskrevet liste i hans Scrapbog, hvor man kan se både dato, placering og, i nogle tilfælde, også hvilket beløb han har fået i præmier og startpenge. I 1950 skiftede han til Puch og Ariel, som han da havde fået forhandlingen af. Han drev, som nævnt, også forretning med udlejning af motorcykler og biler uden fører. I 1954 blev JN udtaget til det danske landshold til VM i Speedway i Holland. Som nævnt tidligere, så holdt JN ikke op med at køre løb, efter at han stoppede med motorcyklerne. Han skiftede blot over til 4 hjul. I en periode kørte han baneløb med en VW-boble, med Karman-Ghia tuningsdele i. Det kom til at koste ham forhandlingen af Puch, idet den københavnske importør af mærket, ikke brød sig om at blive slået af en jydsk forhandler fra Silkeborg. Jens Nielsen kom også tidligt i gang med at køre Monte-Carlo Løb. Første gang han deltog, var med en almindelig VW som der ikke var gjort noget særligt ved. Siden, da han blev Volvo-forhandler, deltog han med det mærke. JN kørte med 28 gange. Sidste gang han deltog var i 1992. Han har vundet ét Monte-Carlo løb, det var i 1976, da vandt han klassen for seniorer, dvs folk over 50 år som har deltaget i mindst ét løb forud. Fra 1986 til 1987 deltog han med en Renault Alpine turbo, men efter 87 sløjfede man deltagelsen af gruppe 2 vogne. En af hemmelighederne bag JN’s gode præstationer skal nok findes i det forhold, at han forberedte sig omhyggeligt. Bl.a. havde han til hvert Monte-Carlo Løb skrevet en slags drejebog ud fra landevejskortene, således at alle sving, byer eller broer fremgik i kodeform. De andre motorkørere. JN fortalte også om de andre kørere, bl.a. berettede han om sit bekendtskab med Josef Koch. Meget ofte kørte de imod hinanden, og det var marginaler der afgjorde hvem der vandt. Det var mest sidevognsløb de duellerede i, for Koch ville helst køre baneløb med sidevogn. Ikke så sjældent var det arrangeret således, at de kom til at køre finale imod hinanden, for dét var hvad publikum forventede. JN nævnte et væld af navne på kørere, især de som kørte Nimbus. Det var navne som: Vitus Keldvang, Knud Nielsen, Johannes Makiinen og ”Morian” Hansen. Sidstnævnte havde fået sit tilnavn, fordi det altid lykkedes for ham at blive sort som en neger, uanset hvor ren han lagde ud med at være. Der var heller ikke forskel på om det var løbsantræk eller pænt tøj. ”Morian” kunne godt finde på at skille motor ad, iført sit pæne jakkesæt. Jeg nævnte, at jeg havde kendt Johannes Makiinen, og rent faktisk havde det topstykke han kørte løb med. Det fik JN til at mindes en hel masse navne, og han kunne se, at de fleste ikke sagde mig noget. Så nævnte han et andet navn, og sagde: ”ham må du da kende, eller have set køre!” Så spurgte jeg hvornår manden havde haft sin tid. ”Ja, det må vel være i 1946 eller 1947.” Diskret gør jeg så opmærksom på, at på det tidspunkt var der måske tænkt på mig, men jeg var ikke født endnu.
Hvad var det man kørte løb på? JN fortalte, at dengang han begyndte at køre løb, da var det almindeligt, at kørerne kom frem til løbsstedet på de maskiner, de skulle køre løbet på. Maskinerne var, i langt de fleste tilfælde, også de maskiner, som kørerne brugte privat til at transportere sig selv og familien på. Når man så var nået frem til løbsstedet, så demonterede man de skrøbelige og kostbare dele som: forlygte, forskærm, horn, søgelys mv. Hvis det første løb var et solo-løb, så demonterede man sidevognen og kørte dét heat. Hvis man senere på dagen skulle køre med i sidevognsklasssen, så blev sidevognen sat på igen og man deltog igen. Når løbet var overstået, og hvis maskinen stadigvæk kunne hænge sammen, så blev alt udstyret skruet på igen, og man kørte hjem. Kort og godt: i de år havde folk ikke en særlig maskine reserveret kun til at køre løb. Det gjaldt også Josef Koch, men han havde dog den store fordel, at han havde fabriken på Peter Bangsvej i ryggen. Hvad gjorde man ved maskinerne? Jeg spurgte JN om, hvad de gjorde ved Nimbusserne for at få dem til at gå så hurtigt, at de kunne vinde over konkurrenterne. Han sagde, at det f.eks. var ting som affræset topstykke, neddrejet svinghjul, ændring af knastaksel, bedre benzinforsyning, speciel benzinblanding og ikke mindst polering af den indvendige del af indsugningsmanifolden på topstykket. Polering af indsugningsmanifolden foregik ved, at man savede manifolden af, polerede alle overflader, hvorefter manifolden blev svejst på igen. Jeg fortalte JN, at jeg på Egeskovmarkedet i 1999 havde købt et sådant topstykke. JN er ikke utilbøjelig til at tro, at det er ét af hans topstykker, for det var et af hans specialer. Ved den samme lejlighed erhvervede jeg et oplagt udstødningsrør med megafon. Det var også en af de ting man mente gavnede ydelsen, og det kan ses på mange af billederne i JN’s scrapbog. JN siger at motoren ikke skulle over 6000 omdrejninger, så for ham var derdet der var mest at hente i at forbedre bundtrækket. Koblingen blev i øvrigt også forstærket. Hvad så med Josef Kochs maskine ?, spurgte jeg. Joh, der var jo nok gjort en del andre interessante ting ved den også, men det var der aldrig nogen udenforstående, som fik lejlighed til at konstatere. JN siger dog: ”Noget var der ved den. Det fik jeg lejlighed til at konstatere en gang hvor Josef havde sendt bud efter mig. Han ville have at vi sammen skulle lave nogle klovnenumre i forbindelse med et løb på Sjælland. Du kan få min maskine at køre på, sagde JK. Jeg kunne tydeligt mærke, at der var mere ”ryk” i hans maskine end der var i min egen.” Et sidste lille fif om hvordan man undgår at komme til at kikse et gear. Det er jo helt afgørende, at undgå at komme til at ramme ved siden af gearet. Det er det samme som at tabe løbet. På en Nimbus er der ikke nogen garanti for det, hvis man vil beholde muligheden for at bruge 3de. gearet. Imidlertid er der til baneløb ikke brug for det gear, og fiffet består i at tage en krydspinds bøsning, tilpasse den i længden og skyde den ind på gearkassens udrykkeraksel. På den måde skulle gearet bare have et brutalt spark op ad, så var den sikkert i andet gear, og ligeledes et tramp nedaf for at komme i første. Det er meget pudsigt, for jeg har brugt den samme metode til byræs i Kolding i 1960-erne. Det er selvfølgeligt en nærliggende tanke at blokere 3de. gearet, men at vi begge to har brugt en krydspindsbøsning, synes jeg er pudsigt. På opfordring fra Kim Scholer spurgte jeg Jens Nielsen om, hvad han mente om køreegenskaberne hos Nimbussen. Han svarede: ”Tja, det er nu mere hvad de andre syntes om køreegenskaberne. De fleste andre sagde, at den havde for dårlige egenskaber, især til solo speedway, så derfor påtog jeg mig at vise dem at det ikke passede. Men den var nu bedst til sidevognsløb og bakkeløb.” Hvad foretager JN sig nu. Selv om Jens Nielsen er 83 år, så er han ikke faldet ind i en normal pensionist rolle. En af de ting han somme tider hjælper til med, er at agere stand-in for Silkeborg-klubben, når de mangler en fører til at køre ved en af de lejligheder, hvor de afholder deres særligearrangement med at tage pensionister på skovtur på MC. Så kører den 83-årige med de gamle på 70 år. JN’s kone kører i en Ford Focus, men Jens Nielsen selv har en Renault Alpine Turbo som privatvogn. Den er ikke særlig vild, siger han. Motoren er en neddroslet udgave på 210 Hk og intercooler. Han købte bilen af skuespilleren Sylvester Stallone. Han var kørende i den fra Frankrig, da han skulle giftes med Gitte Nielsen. JN har ikke længere selv nogen Nimbus, men han har da en motorcykle. Det er en moderne BMW. I TV-udsendelsen så vi ham sparke liv i en Triumph Bonneville og fræse af sted, men den tilhører ham ikke. Den var fremskaffet til lejligheden, fordi hans BMW var på værksted. Vi tager afsked. Vi talte sammen i 4 timer, og kunne sikkert have talt længe endnu, men JN’s kone kom hjem, og sagde, at han skulle huske, at de havde en aftale med nogle bekendte om at spille golf, og at de var sent på den. Vi tog derfor afsked. Men det kom til at tage lidt længere end planlagt, for den lille ny gravhund løb ud af hoveddøren, og ind under min bil. Det tog nogen tid, at overtale den til at komme ud, men det lykkedes dog, og jeg drog hjem. Ikke for første gang, havde jeg denne specielle fornemmelse, som jeg får efter et møde med en af de gamle Nimbus-veteraner: at jeg ville ønske, at jeg som 83-årig havde den samme vitalitet og gå-på-mod. |
Jens Nielsen
