Den 9. April 1940 og hvad der gik forud Hærstaben - 1965 - 47 sider Hærstabens krigshistoriske arbejder. Om Nimbus: s. 24 - 31 + bilag 2 - 3 (Beskrivelse af Nimbus-enhedernes kamp mod tyskerne 9. April 1940) EMNER: 20 mm Madsen maskinkanon, 4. Bataljon, 6. Regiment, 8 mm Madsen rekylgevær, 9. April 1940, Abild, Bjergskov, Bredebro, Bredevad, Fodfolkspionerkommandoet, Forsvaret, Haderslev, Hokkerup, hæren, Infanteriet, Lundtoftbjerg, Søgårdlejren, Sølsted, Åbenrå, PERSONER: S. E. Claussen, P. F. L. B. Hintz, Bestil i Bibliotek.dk Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre

V. VED GRÆNSEN 9.APRIL

Søgaardstyrkens kamp.

Styrkerne ved grænsen omfattede foruden tre rekrutkompagnier i Sønder-borg og en lignende styrke i Haderslev, Fodfolkspionerkommandoets Befalingsmandsskoler + et beredskabskompagni i Tønder og 4.Bataljon + et afværgekompagni omkring Søgaard. Desuden stod ved Løgumkloster og ved Rødekro hvert sted et luftværnsbatteri af 14.Artilleriafdeling.

Styrkerne ved Søgaard omfattede fire kompagnier af 4.Bataljon (oberst-løjtnant S.E.Clausen) og 2.Fodfolkspionerbataljons afværgekompagni, ialt Ca. 65o mand, hvoraf halvdelen med 6 måneders uddannelse eller derunder. Chefen for fodfolkspionerbataljonen (oberstløjtnant P.Hintz) var kommandant på Søgaard, 4.Bataljons 2. og 3.Kompagni var indkvarteret i Kværs og Kliplev. I alt omfattede Søgaardstyrken kun 16 delinger, hvoraf 4.Kompagnis og afværgekompagniets delinger hver havde to 2omm maskinkanongrupper og to trefodsgrupper - 25 -

Efter forskellige alvorlige meldinger i løbet af formiddagen den 8. april modtoges kl.l3.30 ordre om alarmberedskab og befaling til ved fjendtlig grænseoverskridelse at optage kampen i nærmere fastsatte stillinger, hvis besættelse var indøvet. Disse stillinger havde man ikke måttet forstærke ved gravning og spærringer.

I de første morgentimer den 9.april var situationen ved grænsen tilsyneladende rolig, men kl.o33o meldtes fra Generalstabens efterretningssektion ved grænsen om stærk motorlarm på strækningen fra Rends til Aventoft. Kl.o425 meldte efterretningssektionen, at tyske styrker kl.o415 havde overskredet grænsen ved Kruså, og næsten samtidig meldtes om tysk landgang i Middelfart, Assens, Nyborg og Korsør.

Alarmberedskabet opretholdtes natten igennem hos alle styrker ved grænsen, og telefonen til grænsegendarmeriet blev hyppigt afprøvet. Under en prøve fra Søgaard den 9.april kl.o415 blev Krusåovergangen besat af tyske styrker, hvilket lige netop meldtes, inden telefonforbindelsen blev afbrudt. 9Om Grænsegendarmeriets optræden ved evt. kamphandlinger ved grænsen havde finansministeren - imod Generalkommandoens protest - den 8.april bestemt, at det ikke måtte benytte sine våben. Gendarmeriets meldetjeneste var sat godt i system, således at der det sidste døgn før grænseoverskridelsen kom en række meldinger til garnisonerne i Tønder, Sønderborg og Søgaard om aktivitet syd for grænsen. Sent på natten 8.-9.april konstateredes aktivitet syd for grænseovergangene ved Aventoft, Sæd, Pebersmark, Padborg og Kruså.

Ved Padborgovergangen blev tre grænsegendarmer - overgendarmerne Birk, Albertsen og Hansen et par minutter over fire skudt ned af civilklædte Abwehr-folk', da de råbte dem an.

Kl.o417 alarmeredes styrkerne om Søgaard og rykkede kl.o455 ud til besættelse af de rekognoscerede stillinger; disse og deres styrker fremgår af bilag 2. l. .Kompagni stod med 115 mand om Korskro-Bredevad, 5. Kom-pagni i Gaardeby , Perbøl, Oksekær, Vilsbæk og Kliplev med 15o mand. Styrkerne var i øvrigt således: Lundtoftbjærg 5o mand, Kværs - 68 mand, Hokkerup - 54 mand, Rønshoved 28 mand og i Bjærgskov 12o mand som bataljonsreserve. Fægtningen udspandt sig således:

Korskro-Bredevad.
På minutter efter at styrken ved Bredevad var nået på plads kl. 06.30 dukkede tyske panservogne og motorcyklister op ca.5oo m syd for - 26 - stillingen. Maskinkanonerne åbnede ild, og den forreste panservogn blev ramt. Herefter angreb afsiddet infanteri støttet af tre andre panservogne, hvoraf de to forreste sattes ud af spillet. Skydningen var livlig, og der var faldne og sårede på begge sider.

Imidlertid var styrken mod Korskro standset i Rabsted, der besattes kl.o645. Da man af to fangne tyske motorordonnanser fik at vide, at en panserafdeling var på vej fra Korskro, og erfarede, at Bredevad var besat af tyskerne, gik styrken ad biveje til Hellevad, hvor dét viste sig, at fjendtlighederne var indstillet.

Kl.o715 rykkede en større motoriseret tysk kolonne fra Tinglev mod Bredevad og afskar styrken her fra at gå tilbage, hvorefter den afvæbnedes. Af l.Kompagni faldt menig Poul Søgaard og Peder Jørgen Andersen; sårede blev: Sergent J.Løvgreen, korporal B.A.Lrrsen og de menige P.Jespersen, N.E.Bak og C.J.Hansen.

Gaardeby, Perbøl, Oksekær, Vilsbæk og Kliplev.
Alle styrker undtagen cykliststyrken til Gaardeby nåede stillingerne; kun denne deling og halvdelingen af afværgekompagniet kom i kamp, hvilket skete omkring Gaardeby med en mindre, tysk panservognsstyrke. I tiden omkring kl.6 hørtes ved hovedvej 10 skydning, der stadig trak nordover. Da kompagniet efter rekognoscering blev klar over, at en stor tysk motorkolonne rykkede frem ad hovedvejen, besluttede det, for ikke at blive omgået at gå tilbage ad Oksevejen mod Rødekro.

Under tilbagegangen ad Oksevejen nedkastedes flyveblade fra lavtgående fly, og da en udsendt befalingsmand meldte, at kampen var indstillet, standsede styrkerne ved Nybølgaard.

Lundtoftebjærg.
Kun afværgeafdelingen nåede frem til stillingerne, hvor etablering af vejspærring påbegyndtes. Inden fuldførelsen heraf dukkede kl.o45o en motor-kolonne på på 15 køretøjer, panservogne og motorcyklister, op ca.7oo m syd for stillingen. Den ene maskinkanon åbnede straks ilden, og der udspandt sig en heftig kamp, hvorunder to tyske panservogne sattes ud af spillet, og de fremrykkende skytter toges under virksom ild af et trefodsgevær. Under fægtningen blev gården ved Lundtoftbjærg skudt i brand, og røgen hæmmede i nogen grad fjendens træfsikkerhed.

Noget over kl.5 satte tyskerne et større angreb støttet af terrængående køretøjer an på begge sider af hovedvejen, hvorfor afværgedelingen besluttede at gå tilbage mod Aabenraa; det hastige opbrud, skete under stærk ild, men lykkedes.

Cyklistdelingen var imidlertid fra Kliplev nord om søen kørt over Søgaard og mod syd, herunder mødte denne deling den fra Lundtoftbjærg tilbagegående afværgedeling, og cyklistdelingens rekylgeværgrupper sattes i stilling ved viadukten 1+1/2 km nord for Lundtoftbjærg. Straks herefter fortsatte den fjendtlige fremrykning over Lundtoftbjærg, hvorfor en springvis tilbagegang beordredes; herunder blev grupperne beskudt af såvel lavtgående fly som de fremrykkende panservogne, og ilden besvaredes. Under tyskernes fortsatte fremrykning blev den forreste cyklistgruppe taget til fange, medens delingsføreren og de to grupper undslap. Her faldt menig Karl Gunnar Jørgensen og menig H. .Hansen såredes.

Kværs.
To cyklistdelinger af 2.Kompagni var kl.o5o5 i stilling syd om Kværs og havde begyndt gravning. Kort efter hørtes skydning fra Lundtoftbjærg, og delingerne blev beskudt af tyske fly, men havde ingen fjender over for sig. Ved 8-tiden viste tyske panservogne sig i styrkens ryg på vejen fra Søgaard, hvorfor stillingerne blev forladt, og delingerne afvæbnedes kort efter i Kværs.

Hokkerup-Rønshoved.
Begge steder var en halv oyklistdeling og en halv afværgedeling på plads i stillingerne kl.o5lo og kl.o52o. Ved vejgaflen syd for Hokkerup etableredes en nødtørftigt udbygget vejspærring, og styrken blev kl.o52o angrebet af panservogne og motorcyklister, mod hvilke maskinkanonen straks åbnede ild med det resultat, at de tre forreste panservogne blev ramt. Tyskerne sad herefter af og angreb stillingen fra Kelstrup Skov syd for hovedvejen. Angrebet blev støttet af en 57 mm maskinkanon, der dog hurtigt blev bragt til tavshed med træffere i selve kanonen.

Kl.06l5 var den tyske styrke på ca. l00 mand trængt om i ryggen på halvdelingerne, hvorefter delingsføreren - da nærkampen var indledet - besluttede at opgive modstanden. Under hele fægtningen ved Hokkerup havde tyske fly gentagne gange beskudt halvdelingerne fra lav højde.

Halvdelingerne ved Rønshoved, der under fremrykningen var blevet beskudt af tyske fly, blev ikke angrebet, og da det noget efter kl.6 konstateredes, at fjenden havde nedkæmpet Hokkerup-styrken, rykkede styrken mod Sønderborg, der blev nået kl.1o15. Under denne fægtning faldt sergent C.H. Vous og menig J.Jørgensen, sekondløjtnent A.Olsen, menig B.J.Jensen og L. O.M.K.Jepsen såredes.

Bjærgskov.
Bataljonsreserven under bataljonschefens kommando omfattede en deling af l .Kompagni og en af 2.Kompagni samt en deling af 4.Kompagni (motorcyklistdeling med to maskinkanon- og to trefodsgrupper). Omkring kl.5 var styrkerne i stilling med delingerne af 1. og 4.Kompagni i skovens syd-kant, maskinkanonerne dog noget længere nordpå.

Kl.o63o observeredes tyske panservogne i vejsvinget 5oo m syd for skov-kanten, hvorfor de forreste grupper efter ordre gik kæmpende tilbage til maskinkanonerne, der tog de fremrykkende panservogne under ild. Den ene af maskinkanonerne fortsatte ilden, indtil skytten - menig Bjarne Christian Poulsen - faldt, og kanonen kørtes over af en tysk panservogn. En fjendtlig panservogn beskadigedes, medens delingerne spredtes under kamp i skoven, hvor de blev omgået af tyske kamp- og panservogne). De splittede grupper afvæbnedes efterhånden. Her faldt den nævnte menig Poulsen og de menige M.L.Andersen, J.C.Fredensborg og B.Jørgensen samt sygepasser H. Finseth såredes.

Sdr.Hostrup - Aabenraa.
Bataljonsreservens deling af 2.Kompagni, der indledningsvis havde været i flyverskjul i Bjærgskovs nordlige del, beordredes kl.o54o af bataljonschefen til en stilling i sydkant Stubbæk Skov (4 km syd for Aabenraa); afværgedelingen fra Lundtoftbjærg beordredes til sydkant Aabenraa.

Ved Sdr.Hostrup blev cyklistdelingen angrebet af lavtgående tyske fly, hvor en mand faldt - menig Frode Peter Kristian Nielsen - og flere såredes, nemlig korporal H.Nathiesen og de menige E.HindsgauL og J.M.Vestergaard. Kort efter ankomsten til Stubbæk Skov blev delingen udsat for stærk automatisk ild fra syd og fra Hostrup Skov; ilden besvaredes, men da fjenden øjensynlig forberedte angreb, gik delingen tilbage nordpå gennem Aabenraa.

Afværgedelingen gik i stilling ved vejstjernen i Aabenraas sydkant, og kort efter dukkede en tysk kolonne på ca.15 køretøjer op på hovedvejen, denne gang med kampvogne i spidsen. Delingen åbnede straks ilden, der besvaredes kraftigt; tyskernes forreste kampvogn sattes ud af spillet ved flere træffere, og også andre fjendtlige køretøjer ramtes. 8Kl.o645 blev kampen afbrudt, idet grupperne under maskingeværild gik tilbage gennem Aabenraa ad forskellige veje og samledes ved Knivsbjerg. Herfra fortsatte bataljonschefen med de to delinger til Haderslev, hvor afværgedelingen påny gik i stilling i byens nordkant for at dække adgangsvejene til kasernen. Da tyske kampvogne kort efter viste sig, var ildåbning dog ikke mulig på grund af civil sammenstimlen. Her som andetsteds var det ikke gået op for befolkningen, at vore soldater var i kamp. 1) De tyske kampvogne, der ved 4-tiden var udladet på Flensborg station, var nu nået frem.

Andre fægtninger i Sønderjylland.
I Tønder var Fodfolkspionerkommandoets Befalingsmandsskoler indkvarteret på kasernen, hvor der også lå et fodfolkspionerkompagni af beredskabsstyrken. Skolerne var formeret i en panserværnsdeling (to 2o mm maskinkanongrupper og en trefodsgruppe) og et cyklisthold (fire rekylgeværgrupper)

Garnisonen alarmeredes kl.o43o og var 10 minutter senere klar til afmarch. På dette tidspunkt holdt tyske panservogne allerede foran kasernens sydport, men det lykkedes skolerne og kompagniet uantastet at slippe bort af en bagport. Skolerne rykkede gennem terrænet nordpå langs hoved-vejen mod Bredebro og kompagniet ad vejen over Tyvse mod Løgumkloster.

Halvdelen af skolernes styrke med den ene maskinkanon gjorde et første stop i sydkant Abild og forsøgte at etablere en vejspærring, men inden dette lykkedes dukkede tyske motorcyklister og panservogne op. Den forreste vogn blev bragt til standsning ved maskinkanonild, men den tyske fremrykning fortsatte under heftig automatisk ild, og snart måtte den lille styrke springe tilbage til Bredebro - jfr. bilag 4. På vejen nordpå etableredes en improviseret vejspærring der sinkede den tyske fremrykning sålænge, at det lykkedes at etablere en effektiv vejspærring i Sølsted, hvor skolernes anden maskinkanonon i første skud ramte den forreste tyske panservogn, der kørte i grøften; også den næste panservogn fik træffere, den kunne dog afgive ild med sin 37 mm maskinkanon. Siden afmarchen fra kasernen var skolernes små styrker stadig blevet overfløjet af en halv snes tyske fly, men da tyskerne standsedes syd for Sølsted gik tre tyske fly i lav højde til angreb med maskingeværer og bomber.

I denne uholdbare situation måtte kanon og cyklister fulgt af de tyske fly søge videre nordpå mod Bredebro. Her var etableret flere spærringer og maskinkanonen fra Abild bragt i stilling, men kort efter, at Sølsted-styrken nåede frem og var ved at gå i stilling, dukkede en tysk panser-vognsstyrke på flere kompagnier frem på Løgumklostervejen i styrkens ryg. Efter en kort skudveksling med tyske styrker fra såvel syd som nordøst opgaves modstanden ved 8-tiden.

F'odfolkspionerkompagniet gik tilbage udfoldet i terrænet under stadig tysk overflyvning. Kompagniets fire rekylgeværdelinger nåede uantastet Tyvse og gik i stilling. Her hørte kompagniet fra forskellig side, at fjendtlighederne var indstillet, og da fjendtlige fly stadig kredsede over terrænet, gik det i flyverskjul i Draved Skov, hvor chefen fik rygterne bekræftet.

Haderslev
I Haderslev omfattede styrken tre kompagnier af 2.Regiment og et batteri af 8. Artilleriafdeling, ialt ca.4oo mand, hvoraf kun et kompagni var af beredskabsstyrken, ellers var det rekrutenheder. Infanteristyrken satte sig efter at være alarmeret kl.o4o5 fast i byens sydkant, medens batteriet gik i stilling nord for byen. Kl. o63o modtog regimentschefen - oberst A. Hartz - der med politimesterens hjælp havde iværksat lokal mobilisering Jyske Divisions ordre om med alle styrker - også 4.Bataljon - at gå tilbage til Vejleåstillingen, der så lidt som nogen anden stilling efter regeringens bestemmelse var forberedt på nogen måde. Men da oberst Hartz var bekendt med tyske fremrykninger fra Middelfart over Snoghøj og fra Tønder mod nordøst og vidste, at 4.Bataljon hårdt trængt veg ud på Aabenraa, besluttede han at tage kampen op i Haderslev. I øvrigt havde regimentschefen, da meldingen om den store tyske styrke lige syd for grænsen forelå, anmodet om at få sin beredskabsstyrke - 13. Bataljon med fire små kompagnier - flyttet fra terrænet sydvest for Vejle til garnisonen, men han fik afslag.

Lidt før kl. 8 passerede resterne af 4.Bataljon spærringen, der var etableret i byens sydkant; den fjendtlige fly-aktivitet over byen blev mere intensiv, og der nedkastedes opfordringer til overgivelse. Kl 0750 nåede den tyske fremrykning ind. på skudhold af den styrke af 2.Regiments kanonkompagni, der bevogtede spærringen i byens sydkant, og en af 57 mm fodfolkskanonerne ødelagde straks en tysk kampvogn, men nedkæmpedes herefter af andre kampvogne. Den tyske infanterifremrykning standsedes ca. loo m syd for spærringen i voldsom ild fra alle våben omkring~Slotsvandmøllen. Kl.o8oo modtog regimentet ordre til at indstille modstanden, hvorefter parlamentærflag vistes, og ilden ved Slotsvandmøllen hørte i løbet af en halv snes minutter op.

Mens regimentschefen var til forhandlinger hos den tyske divisionsgeneral ryddede de forreste tyske tropper spærringen og kørte frem mod kasernen, hvor de tyske kampvogne for en tid stoppedes i virksom ild fra kasernens nærsikring. I Haderslev faldt kornet Frode Vesterby og de menige Oluf Arthur Hensen, Hans Christian Hansen og Niels Møller Schmidt; korporal E. Krogh og de menige I.Bonde, R.Christensen, C.P.Hansen og B.Berthelsen såredes.

Luftværnsbatteriet ved Løgumkloster så vel som et batteri ved Esbjerg Ibeskød omkring kl.o515 henholdsvis to og syv tyske fly, og hvert sted nedskødes et af disse. Under forberedelse af befalet stillingskifte blev Løgumkloster-batteriet ved o63o-tiden omringet af tyske panservogne og opgav - 31 - modstand.

Esbjergbatteriet blev under påprodsning angrebet af 12 tyske jagere, hvoraf en nedskødes. Herefter afbrød tyskerne angrebet, og batteriet gennemførte sit stillingsskifte til St.Grundet. Rødekro~batteriets stillingsskifte gennemførtes uhindret.

Kampen ved grænsen krævede 11 faldne og 20 sårede. De samlede tab denne dag var: 15 faldne og 24 sårede af hæren, hvortil kom de tre myrdede grænsegendarmer.