 Nimbuslitteratur © 2024 Niels Øwre |
Nimbusnekrolog v/ Digteren Bundgård Povlsen
Hvorfor kan vi, der bygger hushøje dieselmotorer ikke lave en dansk bil? Nu er det endda forbi med en motorcykel, der ,,er saa grim og saa smuk som et digt".
NU vover jeg mig ud i noget. Nu vover jeg at lade følelsen råde hvor det burde have været forstanden. Jeg giver mig til at tale om dansk teknik, eller om noget indenfor den solide danske teknik, som man skal have forstand på at tale om hvis man vover at tale derom.
Men jeg føler nu engang så meget for Nimbus. Det er især Nimbus jeg vil tale om.Men først vil jeg fortælle en lille historie som er sand.
Se, den gamle dame, som kun yderst periferisk kommer Nimbus ved, er jo nok død nu. Hun var gammel allerede dengang. Det var dér i tyve-trediverne: der var så meget med Køb Dansk!
Hun kom ind i bazarbyningernes cigarforretning, hvor der også handledes med petroleum. Det var petroleum hun skulle have.
Hun slæbte fødderne henover det slidte trægulv og kom helt hen og lænede sig over den lille rødmalede fyrretræsdisk:
- Men den skal være dansk! snærrede hun mod den tykke, rød-'flossede dame bag disken. - Sider De at petroleum'en skal Være dansk? spurgte den rødmossede dame bag disken.
- Ja! jeg køber kun dansk. Jeg køber også danske koks. Men idag skal det være petroleum.
Den rødmossede dame stillede to grøn-blå literflasker med petroleum på den rødmalede fyrretræs disk, efter at have tørret dem om-hyggeligt av med en klud.
- Nå, sagde den gamle dame, er det så dansk? - Ja, sagde den rødmossede dame og smilede lidt ud i luften og lidt ned til mig. De kan nok se at der på etiketten står at denne her petroleum er fra Det Danske Petroleums Aktieselskab, D. D. P. A., ikke!
Den gamle dame kikkede nærsynet på etikitten, der var rød-hvid-blå og i mønstret vistnok lidt i retning av Stars and Stripes.
- Ja, så er det godt, mumlede hun og betalte de 34 øre, som to liter kostede, og humpede av med sin danske petroleum.
Selv skulle jeg blot ha en æske Blå Kentucky skrå, men det var til min far, skønt han såmænd også var med på den med Køb Dansk!
S, det var det med det danske dengang. Det var en hel dille i vide kredse at købe dansk. Køb Dansk! brummede Stauning ud i æteren, og Køb Dansk: stod der i alle aviser, og der var også Olesens buskede bryn bag mottoet Der har naturligvis stået stærkt indflydelsesrige danske kapitalinteresser bag den løbende propaganda som ganske avgjort har influeret voldsomt på det såkaldt købende publikums valg av varer.
Og influeret på en hel del sind der var under dannelse-. Jeg må indrømme, at i mig satte al denne propaganda dybe spor. For den rene var det jo ren idealisme at købe dansk! Endnu brummer så-mænd Staunings mæle et sted dybt inde i øregangen: Køb Dansk.' Jeg overvinder det næppe nogensinde helt, i hvertfald i levende Live. Jeg sad der i vores lille mørke stue på regnvejrsdage og klippede alt hvad der hade med dansk at gøre ud av avisen: Alle avisbilleder av Seedorff klippede jeg ud cg klæbede dem ind i en bog. jeg syntes han så' så intelligent ud med brillerne på den fine næse cg med den høje digterpande oven over; (det var iøvrigt længe før jeg fik læst noget av ham). Jeg klippede også billeder av Thye Petersen, boxeren, ud av de danske aviser, og billeder av den danske Triangel lastvogn og meget andet godt. Jeg dyrkede danskhed å denne måde, lisom senere generationer dyrkede filmstjærner og jeg ved såmænd ikke hvad der er værst.
Og Josef Koch på sin maskine han kørte som bekendt motorløb på Nimbus.
Ja, det var en stor og farlig tid for ubefæstede sjæle. At det gik nogensinde godt at man ikke blev fanatisk nationalist og alt det dér - skyldes nok bl. a., og især, modet med det kosmopolitiske og det kosmiske i poesien.
Men et og andet blev alligevel tilbage - en vis beundring og respekt for dansk teknik, av og til benovelse over at en sådan i det hele taget findes og har et så højt stade; desuden jævnligt ærgrelse på nationens vegne over at vi er nødt til at importere disse umådelige mængder av biler.
Det er ærlig talt ikke til for en almindelig dødelig at begribe hvorfor det aldrig er lykkedes at få en dansk bilproduktion av et rent, dansk bilmærke igang, (ud over Triangel, som var en lastbil og vist kun var delvis dansk og som iøvrigt er gået ind). Det er under alle omstændigheder svimlende summer der læsses ud av landet for at bilbehovet kan blive dækket. Man synes at her på det punkt har det skortet på fremsynethed hos det frie initiativs kapitalstærke mænd - ja, måske er spørgsmålet naivt stillet op, men det ser da lidt underligt ud at vi kan fremstille så at sige alt indenfor teknikkens område, lige fra hushøje skibsmaskiner over lokomotiver og motorcykler til små knallerter, men ikke en dansk bil?
Svaret på et sådant spørgsmål vil jo nok blive et av de sædvanlige men ikke uden videre helt Indlysende rigtige, at det danske bilmarked i sig selv ikke er stort nok til at bære en, til at basere en dansk bilproduktion på. (De få mislykkede forsøg der er gjort på at lave en dansk bil - herunder husker jeg bl. a. et forsøg i Roskilde på at lave en dansk plastic-bil - er dog nok lidt for specielle som dokumentation for manglende grundlag i hjemmeforbruget av biler, bl. a. fordi det aldrig er lykkedes at få en dansk personbil sat I produktion). I øvrigt har andre mindre lande som Sverige, Belgien m. fl. en mere og mindre betydelig helt selvstændig bilproduktion, Sverige en vistnok særdeles betydningsfuld. Jeg har, stadig på nationens vegne og som en temmelig direkte følge av det med modermælken og anden dansk mælk indtagne slogan, gået og skævet lidt surt til de så fortræffelige svenske Volvo'er og Saab'er - hvorfor pokker har vi ikke herhjemme kunnet lave noget tilsvarende!?
EN TRØST i disse trængsler har det hidtil, indtil for et årstid siden, været at vi her i Danmark da i det mindste kunne komme med vores Nimbus, og den bur vel hellerikke slidt ud de første 30 år. (Der kører efter forlydende ca. 100 endnu av de første Nimbusser, av kakkelovnsrøret., som den oprindelige Nimbus-model populært bur kaldt. Det var den der fremstilledes i 20erne, en temmelig uskøn maskine på grund av de høje hjul og den lange, skråtliggende benzintank der hade form præcis som et kakkelovnsrør. Men en robust og solid model var det - flere av de ca. 100 som endnu er tilbage, er omkring de 40 år gamle).
Men den nuværende Nimbus - Ja, den nuværende, en model som er bygget på grundlag av alle de erfaringer de første modeller indbragte og som i sig selv repræsenterer omkring en halv snes gode danske motorcykel-patenter, en av de mest gennemtænkte og gennemarbejdede maskiner - noget av det mest solide og uopsldelige dansk teknik har præsteret.
Jeg kan roligt sige alt dette uden at blive mistænkt for andet end ganske gemen hyldest til en avdeling av dansk teknik og ikke for at være ude i reklameærinde. hvad der ligger mig fjærnt: For den er jo gået Ind for et årstid siden, den gode gamle og hårdt prøvede Nimbus. Årsagen hævdes at være scooternes invadering av landet, og fabriken ville ikke til at lægge produktionen om til små maskiner når der nu var ofret så megen opfindsomhed og udmøntet så megen erfaring på at lave verdens bedste maskine. Man ville hellere gå ned med flaget, et agtværdigt synspunkt.
Men her er det der mangler lidt av det som svenskerne har overfor deres kære Volvo: Her er lavet noget av virkelig kvalitet, det vil vi uden at sige det til nogen staa en smule vagt om, bruge det efter hensigten og ikke uden videre lade os nøje med lidt fristende billigt blik. Jeg siger ikke noget ondt om scooteren, den er lavet til sydlandske forhold og i visse tilfælde av efterligning til andre forhold også, men her i landet har man lavet en maskine til danske forhold~. Den har måttet tages ud av produktionen - og jeg skal slet ikke blande mig I de økonomiske politiske omstændigheder - i en tid da det måske er endnu mere nødvendigt end i tyve-trediverne at vide hvad vi selv kan præstere av kvalitet
OG nu, bortset fra at det hele er Staunings skyld, med hans Køb Dansk I Øregangen, så er der det sjældne ved Nimbus'en som et stykke mekanik, at det er den eneste maskine jeg ved av at have set der er på een gang så grim og så smuk som et digt.
Bundgård Povlsen.
Nimbusnekrolog